N å r l i v e t v e n d e r
N å r l i v e t v e n d e r
Jeg har brugt noget af min sommer på at reflektere over de sidste 4 år af mit liv, både privat og professionelt. Jeg har reflekteret over de succeser og bump, der har været undervejs.
Det største bump var i 2018, hvor jeg oplevede store forandringer, både jobmæssigt og privat. Der var sygdom og skilsmisser i den nærmeste familie. Vi havde brand, jeg kørte galt i min bil (ingen personer skadet, heldigvis) og der skete flere uheldige ting det år. Det er vist det man kan kalder et annus horribilis.
Hvordan kom jeg igennem det? Hvad lærte jeg?
Jeg mediterede for at få ro på mine flossede nerver. Jeg fik den indsigt, at jeg enten kunne lade mig opsluge af angsten for at alt går galt, eller jeg kunne vælge at gå med håbet om en bedre fremtid og tage én dag ad gangen. Jeg kunne række ud efter hjælp og støtte og på den måde blive handlekraftig igen. Valget var mit.
Jeg valgte håbet og en positiv tilgang til udfordringerne. Jeg ville ikke reagere med frygt og angst, men respondere med optimisme. Jeg ville se muligheder, ikke begrænsninger. Jeg tog personligt lederskab over mit liv.
Dette kunne jeg ikke gøre alene, så jeg rakte ud til min livscoach for at få støtte og hjælp til flere og dybere indsigter. Jeg fik også støtte fra venner, nære kolleger, og ikke mindst min familie, hvilket alt sammen gjorde at livet begyndte at vende til det positive.
Sådan blev 2018 et transformerende år for mig. Jeg lærte meget om at se gaven i det besværlige og finde styrken indefra. Om at genopfinde mig selv som et positivt menneske, med glæde i livet.
For fremtiden har jeg valgt kun at se muligheder for mig selv og hos andre mennesker. Jeg vælger hver dag at sætte én intention for, at dagen bliver god og lærerig. HURRA FOR LIVET.
H v a d g ø r d u , n å r l i v e t v e n d e r ?
H v a d v æ l g e r d u ?
Jeg har brugt noget af min sommer på at reflektere over de sidste 4 år af mit liv, både privat og professionelt. Jeg har reflekteret over de succeser og bump, der har været undervejs.
Det største bump var i 2018, hvor jeg oplevede store forandringer, både jobmæssigt og privat. Der var sygdom og skilsmisser i den nærmeste familie. Vi havde brand, jeg kørte galt i min bil (ingen personer skadet, heldigvis) og der skete flere uheldige ting det år. Det er vist det man kan kalder et annus horribilis.
Hvordan kom jeg igennem det? Hvad lærte jeg?
Jeg mediterede for at få ro på mine flossede nerver. Jeg fik den indsigt, at jeg enten kunne lade mig opsluge af angsten for at alt går galt, eller jeg kunne vælge at gå med håbet om en bedre fremtid og tage én dag ad gangen. Jeg kunne række ud efter hjælp og støtte og på den måde blive handlekraftig igen. Valget var mit.
Jeg valgte håbet og en positiv tilgang til udfordringerne. Jeg ville ikke reagere med frygt og angst, men respondere med optimisme. Jeg ville se muligheder, ikke begrænsninger. Jeg tog personligt lederskab over mit liv.
Dette kunne jeg ikke gøre alene, så jeg rakte ud til min livscoach for at få støtte og hjælp til flere og dybere indsigter. Jeg fik også støtte fra venner, nære kolleger, og ikke mindst min familie, hvilket alt sammen gjorde at livet begyndte at vende til det positive.
Sådan blev 2018 et transformerende år for mig. Jeg lærte meget om at se gaven i det besværlige og finde styrken indefra. Om at genopfinde mig selv som et positivt menneske, med glæde i livet.
For fremtiden har jeg valgt kun at se muligheder for mig selv og hos andre mennesker. Jeg vælger hver dag at sætte én intention for, at dagen bliver god og lærerig. HURRA FOR LIVET.
H v a d g ø r d u , n å r l i v e t v e n d e r ?
H v a d v æ l g e r d u ?